Forside

Danmarks smukkeste natursøer

Agernæs Saltvandssøer ligger naturskønt på Vestfyn 15 km. fra Assens. De seks søer ligger umiddelbart ud til Helnæsbugten på en halvø mellem fastlandet og Helnæs.

Du kan ikke sammenligne Agernæs Saltvanssøer med en put and take-sø. Vi har hverken samme faciliteter eller den mængde fisk.

Hos os handler det meget mere om at være nogle timer i naturen. Naturoplevelsen er i højsædet, og vi lader området stå så naturligt som muligt. Det betyder, at der er meget bevoksning i og omkring søerne og på bredderne, og da vi ikke ilter vandet kunstigt med en pumpe, er det ind i mellem uklart, præcis som det ville være i en naturlig sø.

Til gengæld har vi god plads, og her er garanteret ro og fred og den mest fantastiske udsigt over hav og skov, så langt øjet rækker. Der er frit løb mellem vandet i havet og saltvandet i søerne. Og fiskene – hvis du er så heldig at fange en – smager selvfølgeligt derfor præcis så godt som fra havet.

For at bevare en sund bestand udsætter vi kun fisk (regnbueørred) 2 gange om året.

Naturen omkring vores søer er sårbar, så vi beder om, at du parkerer på p-pladsen uden for området og bruger stierne. Vi har ikke mulighed for at sætte affaldssortering op i området, og derfor skal du tage alt dit affald med retur.

Der er opholdsrum med toiletter.

Der er borde og bænke i området. I er også velkommen til at spise jeres madpakker i vores grillhus, hvor der er fri adgang til brænde, hvis I vil tænde op.

Pris

Minimumsprisen er 100 kr. pr. person for 2 timers fiskeri. Herefter betaler I 50 kr. pr. efterfølgende time.

Betal med rede penge eller MobilePay 521258.